Fransk forår og bygningsbevaring.

Fransk forår og bygningsbevaring.

Kom til Præstø og få gode råd om bygningsbevaring i Støberihallerne i Kristi Himmelfartsferien.

Præstø Bevaringsforening har stand i Støberihallerne, Adelgade 20 (indgang gennem triumfbuen) under festivallen Franskforår i Præstø.

På standen viser vi, hvordan fine gamle bevaringsværdige vinduer kan sættes i stand og vi giver eksempler på, hvordan bindingsværk restaureres.

Vi udstiller et udvalg af Bevaringsforeningens lager af genbrugsbyggematerialer, som sælges til favorable priser. F.eks. fyldings- og revledøre, sprossevinduer og støbejernsvinduer, tagsten og gamle håndsmedede dør- og portbeslag.

Standen er åben fredag den 26. maj, lørdag den 27. maj og søndag den 28. maj fra 10-16.

Fredag og søndag vil der være byggefaglig rådgiver til stede

Et udpluk af tegel

Frostsprægt sokkel

Maj 20017

Bevaringsforeningen har betalt for istandsættelsen af soklen til Mor og barn figuren som står bag biblioteket i Præstø

Udflugt til Nordsjælland.

Lørdag den 27. august 2016 har vi sommerbustur. Den er i år arrrangeret af Lokalhistorisk Forening og går til Nordsjælland.

Afgang fra biblioteket i Præstø kl. 9.00. Turen omfatter:

Besøg på Nivaagaard malerisamling hvor der er en særudstilling af den franske impressionist Henri Martin, rundvisning i Heslingør Domkirke og Karmeliterklostret der siges at være det bedst bevarede middelalderanlæg i hele Nordeuropa.

Frokostplatte, eftermiddagskaffe og kage.

Pris: 250 kr. der opkræves i bussen. 

Tilmelding seneste den 19. august til Dorte Worsøe: 26233724 eller mail: lystskovhuset8@gmail.com

 

 

 

 

 

 

Fakkeloptog ved Præstø den 31. januar 2016

Slå ring om de danske kyster. Tale ved Rødeled den 31. januar 2016. 

På vegne af Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn er det en stor glæde at byde hjertelig velkommen.

Vi er samlet i aften for at slå ring om de frie danske kyster med et fakkeloptog. Vi ønsker at sende et vigtigt signal til regeringen, folketinget og kommunalpolitikerne: Vi ønsker ikke at de åbne naturlige kyster ødelægges af byggeri.  

At kunne opleve den smukke og uforstyrrede natur så langt øjet række er en kvalitet og et privilegium som vi kan være stolte af og som vi bør værne om.

Det er vi mange der gerne vil. 200 steder i Danmark tændes der lys for kysterne. Alene i Vordingborg kommune er der tale om 4 arrangementer: et på Jungshoved et i Vordingborg, et i Stege og et her i Præstø.

Ved at tillade byggeri på de danske kyster privatiseres et nationalt fællesgode, som hidtil har øget livskvaliteten for alle os der bruger og færdes i naturen.

Vi ønsker ikke at der sælges ud af vores fælles naturarv til fordel for kortsigtede snævre økonomiske gevinster.

 

Med henblik på at øge kyst- og naturturismen er der nu godkendt 10 forsøgsprojekter på kysterne.  Der er tale om badehoteller, wellness, feriehuse, konferencecentre mm. Det er ikke udvikling, det er afvikling!

Undersøgelser vise at såvel danskere som turister ikke ønsker mere bebyggelse og mindre natur, men snarere en forbedring af de allerede eksisterende kystbyer og bygninger.

I 1930’ernes fattige Danmark var man storsindet nok til at beslutte, at de åbne naturlige kyststrækninger skulle være alle danskeres frirum. Vi har aldrig været rigere end i dag og alligevel mener regeringen at vi ikke længere har råd til den holdning.

Den nuværende planlov giver rige muligheder for byggeri ved vandet. Der er talrige eksempler på havnebyer og haveområder, hvor der de seneste 15 år er blevet bygget beboelse, konferencecentre og sportsfaciliteter. Der findes i dag ca. 20.000 ubebyggede sommerhusgrunde. Mulighederne for at bygge ved vandet til turistformål er ikke udtømt.  Der er derfor ingen grund til at liberalisere planloven yderligere.  

At fakkeloptoget starter her ved Antonibakken er det ikke en tilfældighed. Vordingborg kommune har udskrevet en arkitektkonkurrence om byggeri på dette enestående sted. Udvikling kalder kommunen det.  I Bevaringsforeningens øjne er det håbløst gammeldags at skabe vækst på bekostning af kulturlandskab og miljø. En fremsynet udvikling vil være at give os alle mulighed for at nyde landskabet og udsigten fra en ubebygget bakke.

Karen Margrethe

 

 

 

 

 

 

Pressemeddelelse 16. januar 2016

 Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn inviterer til at slå ring om de danske kyster og deltage i et fakkeloptog, søndag den 31. januar 2016 kl. 17-19.

Regeringen vil gøre det nemmere at bygge ved vores kyster. Blandt andet vil regeringen fjerne strandbeskyttelsen i og omkring byerne og udvande strandbeskyttelsen uden for byerne. Det er sidste udkald for at vise, at vi er mange, der holder af de frie kyster – og at vi ønsker at bevare den nuværende beskyttelse. ”Danmarks unikke kyster skal ikke ødelægges af badehoteller, wellness, feriehuse,  konferencecentre eller anden form for byggeri” udtaler formanden for Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn Karen Margrethe Olsen.

 

"Vi mødes ved indkørslen til Præstø v. Det Gamle Pottemageri på Rødeledvej og går med fakler i samlet trop til havnen og slutter af på stranden v. roklubben, hvor der tændes bål med faklerne.

Kontaktperson :John Kunze 29130099 dr.kunze@mail.tele.dk

 

 

 

Pressemeddelelse 28. oktober 2014

Realdania afprøver ny arbejdsform, der samler forskellige aktører på tværs af in-teresser

Som noget nyt har Realdania gennem det seneste år arbejdet systematisk med problemdrevet og dagsordensættende filantropi. Og det er også baggrunden for en ny arbejdsform – Collec-tive Impact – der samler forskellige aktører på tværs af interesser med det formål at løfte et væsentligt samfundsansvar. Målet er at skabe varige løsninger på nogle af de store samfunds-mæssige udfordringer inden for det byggede miljø.

Realdania arbejder problemdrevet med filantropi for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Det sker bl.a. gennem de mange projekter, som Realdania løbende støtter – projekter, som ofte bliver til på baggrund af eksempelvis kampagner, partnerskaber eller calls. Nu ønsker Realdania at afprøve en ny arbejdsform fra det man kunne kalde den filantropiske værktøjskasse, nemlig Collective Impact.

Collective Impact er en samarbejdsform, som er inspireret fra bl.a. meget ambitiøse amerikan-ske fondes og FN’s erfaringer med at samle centrale interessenter med det formål at skabe ef-fekt gennem en kollektiv indsats.

Adm. direktør i Realdania Jesper Nygård siger: "Realdania tilbyder at løfte et samfundsansvar på en ny måde. Det gør vi helt konkret ved at understøtte samarbejde og dialog mellem tvær-sektorielle interessenter for at udvikle nye løsninger på nogle af de store udfordringer, vores samfund står over for. Det handler om at få alle fakta på bordet og ændre på konventionerne for på den måde at bane vejen for løsningen af store komplekse problemstillinger. Ved at etab-lere tre Collective Impact-grupper afprøver Realdania denne nye arbejdsform, der giver en række centrale aktører mulighed for at sætte sig sammen på tværs af interesser og synspunk-ter og formulere langsigtede løsninger. Den slags arbejde kræver tålmodighed. Vi ved ikke, om det virker, men det er min forventning og mit håb, at Collective Impact bliver et nyttigt værktøj til at skabe varige forandring."

Helt konkret stiller Realdania en arbejdsplatform til rådighed for tre Collective Impact-grupper, der får hver deres sekretariat, som skal understøtte arbejdet ved bl.a. at samle relevante data, der er et helt centralt element i Collective Impact-tanken. De to første grupper har netop sat sig om bordet for første gang: gruppen "Det åbne land som dobbelt ressource" og gruppen "Byg-ningsarven i landdistrikterne". Senere på året følger den tredje gruppe "Rummelighed for alle".

Realdania sætter gennem sin filantropiske strategi fokus på fem programmer og 10 initiativer. De tre Collective Impact-grupper matcher tre af disse initiativer. På Realdanias hjemmeside www.realdania.dk kan man læse mere om initiativerne og en mere uddybende beskrivelse af udfordringer og mål.

Tre markante formænd er udpeget til at lede gruppernes arbejde, nemlig tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen Jørn Jespersen som formand for gruppen for "Det åbne land som dobbelt ressource", fhv. stadsarkitekt i Aarhus Gøsta Knudsen som formand for gruppen "Bygningsarven i landdistrikterne" og tidligere formand for Danske Handicaporganisa-tioner Stig Langvad som formand for gruppen "Rummelighed for alle". Realdania har foreløbig sikret driften af de tre sekretariater for Collective Impact-grupperne i en to-årig periode. Inden udløbet af den periode vil de foreløbige resultater blive evalueret og efterfølgende vil indsatserne i de enkelte grupper, hvis der er behov for det, blive skærpet gen-nem en tæt dialog. Side 2/3

Realdania har foreløbig sikret driften af de tre sekretariater for Collective Impact-grupperne i en to-årig periode. Inden udløbet af den periode vil de foreløbige resultater blive evalueret og efterfølgende vil indsatserne i de enkelte grupper, hvis der er behov for det, blive skærpet gen-nem en tæt dialog.

For yderligere information kontakt:

Adm. direktør Jesper Nygård, Realdania, tlf. 70 11 66 66

FAKTA

Om Collective Impact-begrebet

Der findes ingen opskrift på, hvordan man løser komplekse samfundsproblemer. Hvert problem er unikt og har sine interessenter, faktorer og hensyn. Ambitionen i Realdanias filantropiske strategi om at arbejde problemdrevet og dagsordensættende for derigennem at bidrage til løsning af store samfundsudfordringer inden for det byggede miljø skærper kravet til brede samarbejder. Problem-stillinger som f.eks. det at skabe en positiv fremtid for yderområderne er så komplekse, at man skal angribe dem fra mange forskellige vinkler og i samarbejder med mange aktører på tværs af det of-fentlige, erhvervslivet og civilsamfundet. Inden for den internationale filantropi kaldes denne tilgang til at løse problemer på for Collective Impact – eller på dansk: kollektiv effekt.

Collective Impact handler grundlæggende om at løse problemer i fællesskab. Kollektiv effekt er det, der kan opstå, når aktører fra flere sektorer går sammen i tætte, gensidigt forpligtende samarbejder om at løse samme problem. Alene det at skabe en fælles agenda, hvor alle arbejder mod det samme mål, er en stor udfordring, når det handler om komplekse problemer. Men lykkes det, har man til gengæld unikke muligheder for at løse opgaver på en måde, som slår rod på mange ni-veauer i samfundet på én gang. Der er ingen lette eller umiddelbare løsninger. Så var de jo fundet allerede. Det er således udfor-dringer, hvor man ofte på forhånd ikke kan forudsige, hvad der er løsningen, eller hvordan man når frem til den. Potentialet til at skabe store, positive effekter er dog så meget desto større, og samti-dig giver det resultater, som den enkelte aktør aldrig ville kunne opnå ved egen indsats.

I arbejdet med Collective Impact er særligt fem faktorer vigtige for samarbejdet:

1. Fælles agenda Alle aktører skal have en fælles vision for den forandring, de vil skabe. Og derudover også en fælles forståelse for, hvad der er problemet samt koordinering af metoder til at løse det.

2. Fælles målemetoder Der skal være fælles dataindsamling og monitorering på tværs af alle aktører med henblik på at skabe fælles engagement og ansvarlighed.

3. Gensidigt forpligtende aktiviteter Selvom aktørerne leverer forskellige bidrag, skal de være koordinerede gennem en fælles handlingsplan.

Side 3/3

 

4. Hyppig og åben kommunikation Der skal være hyppig og åben kommunikation på tværs af de mange aktører for at skabe tillid, sikre fælles mål og gensidig motivation.

5. Support-organisation For at skabe kollektiv effekt bør der være en separat organisation – et sekretariat – med an-satte, der besidder de nødvendige kompetencer til at fungere som sekretariat for alle indsatser og koordinere de forskellige medvirkende aktører.

Om de tre Collective Impact-grupper

De tre Collective Impact-grupper består af følgende interessenter:

Det åbne land som dobbelt ressource

Naturstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Energistyrelsen

Kommunernes Landsforening

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Landbrug og Fødevarer

Friluftsrådet

Økologisk Landsforening

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Skovforening

DGI

Danmarks Jægerforbund

Bæredygtigt Landbrug

Danmarks Sportsfiskerforbund

Realdania

Bygningsarven i landdistrikterne

Bygningskultur Danmark

DGI

KTC – Kommunalteknisk Chefforening

Kulturstyrelsen

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Naturstyrelsen

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark

Realdania

Rummelighed for alle

Arbejdet med at nedsætte denne gruppe er aktuelt i gang. Så snart gruppens deltagere ligger fast vil en oversigt fremgå af www.realdania.dk

Affredninger Affredninger
Bevaring og udvikling går hånd i hånd

Bevaring og udvikling går hånd i hånd

Bevaring og udvikling går hånd i hånd.

 

Lokal Historisk forening for Præstø indbyder til et foredrag med formanden for Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn, Karen Margrethe Olsen. Hun vil bl.a. fortælle om, hvorfor bevaring er en forudsætning for udviklingen af Præstø.  Hun rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang den nye lokalplan for Præstø midtby er et skridt i den rigtige retning eller om vi kan forvente utilpassede istandsættelser og blændede vinduer i Adelgades forretninger.

 

Foredraget finder sted i Bio Bernhards Baghus, torsdag den 21. november kl. 19.30. Kaffe kan købes til 25. kr.  Alle er velkomne.

Skriv en tekst her
Besøg Bevaringsforeningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Besøg Bevaringsforeningen

 

 

Bevar dit hus.

nænsomt

Besøg

Bevaringsforeningen

 

 Lørdag, den 13. juli fra 10.30-14.00

Adelgade 67, Præstø
 

Lørdag, den 20. juli fra 10.30 – 14.00

Støberihallerne Adelgade 18-20, Præstø

 

 

Årets bevaringspris 2013.

Poul Markussen modtager årets bevaringspris.

Adelgade 75, 4720 Præstø efter istandsættelsen.

Daniel Hage præmieret for sine huse under Oremandsgaard

27.marts 2012

Daniel Hage præmieret for fin bygningskultur

AF HENNING GØTZ

Bevaringsforeningen for Præstø og Omegns bygningspræmieringspris går i år til en virkelig forkæmper for kultur og kulturhistorie på Sydsjælland, nemlig godsejer Daniel Hage på Oremandsgaard.

Den på herregården aktuelle repræsentant for den kulturelt engagerede Hage-familie har fået prisen for »den allerfornemste form for bygningsbevaring, der kan bedrives«, som formand Karen Margrethe Olsen formulerer det overfor Sjællandske.

- Der er i alt 20 udlejede huse under Oremandsgaard, og går man en tur rundt i landskabet derude sydsydøst for Præstø, lægger man mærke til, at alle godsets udlejede huse vedligeholdes helt traditionelt. Husene er en pryd for landskabet, og det er en fryd at se tagene tækket med tagrør og dertil kommer, at den syede ryg, som indførtes i 1800-tallet, opretholdes. Væggene kalkes med hvidtekalk; og bindingsværksbygningerne kalkes både på tavl og tømmer, som traditionen byder, understreger Karen Margrethe Olsen og tilføjer med tilfredshed, at døre og vinduer males med oxydgrøn linoliemaling.

Husene ligner gamle landbygninger; men de skiller sig - ifølge formanden - alligevel også lidt ud. - Det skyldes dels at tagene har den sjældne syede ryg, dels at nogle af husene også har et større udhæng end sædvanligt – særligt over gavlene.

Hun mener, at ejeren af Oremandsgaard engang i 1800-tallet, som i øvrigt rigtig mange andre godsejere, har ønsket at markere besiddelsen ved at bygningerne fik et særpræg. Gisselfelds huse er et godt eksempel på den praksis. - Dér er det meget tydeligt. På Oremandsgaard er det mere følsomt gjort – forskellen til »almindelige« huse er næsten umærkelig. Det er simpelthen fin bygningskultur.

Godsejer Daniel Hage gør en meget bevidst indsats for at vedligeholde frem for at restaurere. - Dette mangeårige arbejde for at fastholde den lange tradition bør anerkendes. Og det er derfor, at Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn i år har besluttet at hædre Daniel Hage med en akvarel af ét af de huse, han passer så godt på, betoner Karen Margrethe Olsen.

 

Prisen blev tildelt Oremandsgaard på Præstøforeningens generalforsamling forleden, hvor der i øvrigt var stor opbakning til den siddende bestyrelses arbejde i det forløbne år.

Peter Bering, Anders Madsen, John Kunze og Hans Thormod blev genvalgt til bestyrelsen, som desuden tæller Karen Margrethe Olsen, Anja Bille Hansen og Niels Stoklund. Suppleanter er Per Jørgensen og Sven-Erik Petersen.

Bestyrelsen glæder sig ifølge formanden til aktivt at deltage i arbejdet med de nye lokalplaner i Præstø bymidte. Foreningen har i den forbindelse fremsat et forsalg til udvikling af Tubæk å og engen med bl.a. istandsættelse af stier og broer. Bevaringsforeningen ser ifølge Karen Margrethe Olsen gerne, at der etableres en ny bro ved de gamle støberihaller midt i Præstø, som hun håber, kan danne fremtidig ramme om den del af glasmester Per Hebsgaards kunstsamling, som er doneret til Vordingborg Kommune.

Præstø foreningen i bladet By og Land

Præstø foreningen i By og Land

Gamle vinduer i Præstø

En udsendelse fra TV2 Øst om gamle vinduer i Præstø