Høringssvar " Den Gamle Købmandsgård" i Mern 29. juli 2018

 

 

Hermed fremsendes Bevaringsforeningen for Præstø og omegns bemærkninger til nedrivning af ”Den Gamle Købmandsgård”, Kærmindevej 11 – 13, 4735 Mern.

 

Først og fremmest tak til Mern-lokalråd for at have gjort kommunen opmærksom på, at nedrivning af en bevaringsværdig ejendom ikke kan gennemføres, før der er foretaget en høring.

 

Den gamle Købemandsgår er en historisk og bevaringsværdig ejendom, der rummer en vigtig del af fortællingen om Mern. Vi er derfor at den opfattelse, at det vil være et tab for Mern, at denne bygning rives ned.

 

Et ældre billede af bygningen kan ses på side 13 i den Kulturarvskortlægning som kommunen udarbejde i 2013. Jeg citerer fra kortlægningen: ”Omkring 1870 åbnede “Forbrugsforeningen” i Mern. Her kunne beboere få varer til langt rimeligere priser, end dem man måtte betale ved at rejse til købmandsgårdene i Præstø  Det blev en sådan succes, at man kort efter startede Mern husholdningsforening”. Det fysiske aftryk af denne historie, vil desværre forsvinde ved en nedrivning. Nyere billeder af bygningen kan ses flere andre steder i Kulturarvskortlægningen.

 

Vi opfordrer Kommunen til at værne om kommunens historie og at lytte til de mange ildsjæle i Mern, som kæmper for at bevare bygningen.  De 110 underskrifter, der allerede er indsamlet, bør ikke overhøres.  

 

Må vi minde om, at bevaringsværdige bygninger er kommunernes ansvar. Derfor må Vordingborgborg kommune gå foran i denne sag og ikke give tilladelse til en nedrivning. 

 

Vi har forståelse for den økonomiske udfordring for Vordingborg Boligselskab med bygningen. Men, vi synes ikke at en midlertidig udfordring med hensyn til økonomi og udlejning af bygningen må medføre et permanent tab af både bygning og historie. Vi opfordrer derfor til, at der indhentes alternative tilbud om istandsættelse af bygningen. Indtil en eventuel udlejning igen kan komme på tale, må boligselskabet sikre, at bygningen ventileres og ikke forfalder yderligere.

 

 

Med venlig hilsen

 

Karen Margrethe

 

Karen Margrethe Olsen

Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn.

Torvet 13

DK-4720 Præstø

tlf. +45 23 11 09 84

Hans og Lone, Hanne og John på toppen af Antonibakken med Præstø i baggrunden

September 2015

Antonibakken bør friholdes for byggeri. Bevaringsforeningens høringssvar

 

I anledning af Vordingborg Kommunens indkaldelse til forslag og ideer til planlægning for byggeri ved Antonibakken. B16.15.

 

Efter grundig besigtigelse af området fremsender Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn følgende betragtninger og forslag:

Det er sjældent at de gamle købstæders profiler og afgrænsning har haft så gunstige bevaringsforhold som i Præstø. Præstens ø er mod nord og øst afgrænset af vandet, mod syd markerer Tubæk å, med dens grønne kile, markant grænseområdet over mod villakvarterene på ”Sjællandssiden” og mod vest rejser Antonibakken sig nærmest som en vold rundt om byen. Det giver den gamle købstad en skarp og fin afgrænsning mod det åbne land. En bebyggelse på Antonibakken vil udviske og sløre denne fine og markante afgrænsning. Det er derfor vigtigt at Præstøs købstads markante afgrænsning mod vest ikke sløres af byggeri.

Herregården Nysø, der ligger helt tæt ved Præstø by, hører til de bedste eksempler på herregårdsbygninger fra barokken.  Herregården Nysøs samspil med herregårdslandskabet og købstaden Præstø er helt unikt. Ved at bebygge Antoniehøjen vil dette smukke samspil blive visuelt sløret og udvisket.  Bevaringsforeningen vil opfordre Vordingborg Kommune til også at værne om de visuelle værdier, der knytter sig til Nysø.

En ubebygget Antonibakke er en væsentlig del af byens afgrænsning og herregårdslandskabet.

Vordingborg Kommune bør værne om de landskabsmæssige kvaliteter således som beskrevet i Kommuneatlas Præstø fra 1991, udgivet af Miljøministeriet og daværende Præstø kommune.

Det er også vigtigt at påpege, at Antonibakken er en væsentligt del af det regionale geologiske interesseområde som udpeget i regionplanen 2005-2017. Følgende er uddrag fra regionplanen:

Dette tunneldalsystem er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region og er på visse strækninger et af de smukkeste landskaber i regionen. Et af afsnittene i denne tunneldal er strækningen fra Præstø til Gishale. På denne strækning er dalen velafgrænset og tydelige i landskabet, dalen indeholder flere karakteristiske bakker. Ved Ny Esbjerg findes en bakke med et uregelmæssigt omrids, den når op i 20 meters højde(Antonibakken). Der er tale om en kambakke og dens indre består af finkornet sand aflejret af en smeltevandsstrøm mod nordvest. Bakkens top udgøres af en postglacial mose, som indeholder snegleskaller. Tunneldal systemet har sin oprindelse ude på havbunden i Præstø Fjord, som omfatter tunneldalen fra Præstø til Næstved.  Disse områder er udpeget som særlig interessante og derfor ikke bør bebygges”.

Der er således flere forhold der taler for, at Antonibakken ikke skal bebygges.

Bevaringsforeningen foreslår at adgangen til de kvaliteter som Antonibakken rummer, bliver tilgængelige for alle.  Fra toppen, (og kun fra toppen) er der udsigt over fjorden og ind over byen med de røde tegltage. Herfra ses de gamle bygninger på Torvet, kirken og vandtårnet der rejser sig smukt i baggrunden. Det er værd at rejse langt for at se. Denne enestående udsigt bør ikke ødelægges af byggeri.

Det kan gøres ved at Antonibakken bevares som landbrugsland med udlagte trampestier. Det betyder at kommunen stadig kan få en indtægt fra forpagtningsafgiften og  at anlægsudgifterne holdes på et minimum.

Alternativt udlægges hele arealet til rekreativt grønt området.

Nysø godslandskab, den klare afgrænsning af byen, vil det være en sjælden rekreativ ressource for byen der vil betyde et øget bynært friluftsliv.

Under vores besigtigelse af bakken konstaterede vi følgende forhold der gør området mindre attraktivt som boligområde:

  1. Den tætte trærække langs den tidligere jernbanestrækning mod Næstved lukker af for udsigten mod fjorden. Det samme gælder for den fredede linde allée mod Nysø, der ligeledes dækker for udsigten ud over fjorden.

     

  2. Bakken har et meget kuperet og uregelmæssigt terræn. Det betyder at en stor del af bebyggelsen vil befinde sig i et ”hul” og dermed ikke få nogen udsigt overhovedet.

     

  3. Trafikstøj fra såvel Næstvedvej, Ny Esbjergvej og Rødeledvej er markant, selv på toppen af Antonibakken, der er i en stor afstand fra vejene. Jo tættere man kommer på f.eks. Næstvedvejen jo værre er generne. Det vil kræve etablering af en meget høj støjvold langs vejene og hvem har lyst til at bo bag en støjvold?

  4. Bebyggelse på et skrånende terræn betyder at øverst placerede bygninger får indkik til bygninger længere nede.

Forslag til alternative muligheder for byggeri i Præstø.

Et første og meget relevant spørgsmål i forbindelse med planerne om bebyggelse på Antonibakken er, om der overhovedet mangler attraktive byggegrunde i Præstø?

Der er flere muligheder for byggeri i Præstø, med bedre forhold og en bedre fjordudsigt, end fra Antonibakken.

Her tænker vi bl.a. på arealet vest for den gamle stationsbygning, der ligger lige ned til fjorden.

Endvidere byggegrunden, hvor det tidligere plejehjem Fjordgården lå, ligger i anden række til fjorden. Terrænet skråner ned mod fjorden; det betyder at der fra 1. sal vil der være en enestående udsigt ud over fjorden.

Øst for Præstø, op mod Lundegård, er der et ubebygget område, også med en fantastisk fjordudsigt over med fjordens nordlige side med Bækkeskov og Rønnede. Dette område er tæt placeret på de rekreative områder i skovene Rævsvænge, Næbskoven og videre ud mod Smidstrup/Jungshoved.  

Skulle Præstø på et tidspunkt komme til at mangle byggegrunde, kunne en udvidelse af Rødeled være en mulighed. Afslutningsvis vil Bevaringsforeningen gøre opmærksom på, at Møllebakken ved Æreskøbing blev fredet i maj 2015. Det afgørende argument for denne fredning er at bevare en skarp afgrænsning mellem købstadsen og landbrugslandet bag byen. Bevaringsforeningen vil i samarbejde med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Danmarks Naturfredningsforening arbejde for en fredning af Antonibakken.

Med venlig hilsen

 

Karen Margrethe Olsen

Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn

Antonibakken med Præstø i baggrunden

Juni 2015

Antonibakken bør friholdes for byggeri. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs høringssvar

 

Til Vordingborg Kommune

København 30. juni 2015

 

I anledning af Vordingborg Kommunes indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for byggeri ved Antonibakken (B.16.15) har Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur følgende betragtninger:

 

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur finder, at Antoniebakken besidder en markant kulturhistorisk værdi med stor landskabsæstetisk kvalitet. Fra højen er der fire lange sigtlinjer ind over det omkringliggende landskab og ud over fjorden. Bakken sætter scenen for den vestlige indkørsel til Præstø, og understreger den middelalderlige købsstads bygrænse imod herregårdslandskabet omkring Nysø.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener på den baggrund, at der ikke bør bygges på Antonibakken og at området bør fredes. En oplagt mulighed vil være at øge tilgængeligheden i området ved bl.a. etablering af rekreative stier, der bidrager til synliggørelse af de enestående kvaliteter som Antonibakken rummer.

Herregårdslandskabet.

Antoniebakken indgår som en uundværlig del af det velbevarede herregårdslandskab omkring Nysø og dettes samspil med købstaden.

I Kommuneatlas Præstø fra 1991 skriver Miljøministeriet bl.a.: "Præstø rummer nogle klare byarkitektoniske hovedtræk [] I vest er afgrænsningen til oplandet også klar, bl.a. fordi Nysøs store marker ligger som et beskyttende bælte, der forhindrer tilfældig byudvikling. Desuden ligger Nysø med den omgivende park og alleerne som et fornemt træk i fjordlandskabet, hvortil der er udsigt fra byens rekreative områder på havnen og Klosternakken".

Præstøs afgrænsning mod det åbne land.

Marker med landbrugsafgrøder har gennem århundreder strakt sig helt ind til bygrænsen og har dermed bevaret den markante overgang mellem by og land. Antoniebakken er et eksempel på kulturarv, som vi ikke har råd til at miste i Danmark. Fra toppen af bakken er der en betagende udsigt over fjorden og ind over middelalderbyens kerne med de røde tegltage. Herfra ses de gamle bygninger på købstadens gamle torv, kirken og vandtårnet, der rejser sig smukt i baggrunden. Det er værd at rejse langt for at se.

Antonibakken er ikke bare unik i Danmark, men har også et international værdi. I europæisk målestol er det sjældent at finde en så velbevaret bykerne, hvor det omkringliggende herregårdslandskab har overlevet den generelle byudvikling.

Geologiske værdier.

Endvidere er området er en del af et geologisk interesseområde, udpeget af det daværende Storestrøms Amt i maj 2004.

Området er således en del af tunneldalen fra Præstø til Næstved. Hele dette tunneldalsystem er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region. Tunneldalsystemet giver indsigt i, hvordan forskellige bakkeformer dannes dels inde i en iskappe, og dels i store sprækkesystemer oven på isen. Dalsystemet har desuden en stor landskabelig og rekreativ værdi for hele Sydsjælland.

Tunneldalen fra Præstø til Gishale beskrives således: " På denne strækning er dalen velafgrænset og tydelig i landskabet, dog indeholder dalen flere karakteristiske bakker. Ved Ny Esbjerg findes en bakke (red.: Antonibakken) med et uregelmæssigt omrids, der når op i 20 meters højde. Der er tale om en kambakke og dens indre består af finkornet sand aflejret at en smeltevandstrøm mod nordvest. Bakkens top udgøres af en postgalcial mose, som indeholder snegleskaller"

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener, at ovenstående tre punkter er af en sådan kvalitet at foreningen støtter en landskabsfredning af området. Herregårdslandskabet ved Nysø, afgrænsningen af byen mod det åbne land og de geologiske værdier bør indgå som et væsentligt element i en eventuel fredningssag.

Antoniebakken vil, med en fredning, være en rekreativ ressource for byen, som vil kunne bidrage til et øget friluftsliv, til naturindhold og artsrigdom; alle parametre, der også bør indgå i en fredningssag.

Afslutningsvis vil Landsforeningen henlede opmærksomheden på, at Møllebakken bag Æreskøbing netop er blevet fredet i maj 2015. Det afgørende argument for denne fredning er at bevare en skarp grænse mellem købstadskernen og landbrugslandet bag byen. Landsforeningen har i gennem flere år arbejdet sammen med Danmarks Naturfredning om denne fredning.

Med venlig hilsen

Peter Hee

Formand for Landsforeningen

Kirsten Lund-Andersen

Formand for fagudvalget for Bygnings- og Landskabskultur. 

Lokalplan for Præstø midtby.

September 2014

Lokalplan for Præstø midtby. Link til høringssvar findes på forsiden

I høringssvaret argumenterer Bevaringsforeningen bl.a. for at udsigten til de smukke lysthuse og den dejlige grønnesti bevares.

Skriv en tekst her
Roneklint

Roneklint

 

 

 

Præstø, den 5. februar 2014.


Til Vordingborg Kommune.


Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn hilser initiativet om udarbejdelse af en bevarende lokalplan i Roneklint velkommen. L 04.04.01.

Roneklint er blandt de ikke mindre end 125 kulturmiljøer, som kommunen har udpeget, og dermed har forpligtet sig til at beskytte.  Det kan typisk ske ved udarbejdelse af bevarende lokalplaner.

Denne lokalplan blot en af mange, så vi vil samtidig opfordre kommunen til at udarbejde en ’plan for planlægningen’ – dvs. en plan for, hvilke bevarende lokalplaner, som er vigtigere end andre, og en tidsplan for, hvornår de vigtigste kan forventes lavet!

Med hensyn til lokalplanen for Roneklint (L 04.04.04) har vi følgende overordnede bemærkninger:

Vi er af den opfattelse at formålsparagraffen ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler lokalplanens bestemmelser, for så vidt angår bygningernes ydre fremtræden.  For at sikre denne sammenhæng forslår vi derfor at formålsparagraffen tilføjes følgende:

§1 tilføjes:   -     at sikre bevaringsværdige bygninger og deres bygningsdetaljer.
        -    at fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden.
        -    at ny bebyggelse tilpasses helheden og de eksisterende bygningers skala.

Desværre har vi set flere uheldige eksempler på nybyggeri i udpegede kulturmiljøområder. Her tænker vi f.eks. på Ugledige, hvor flere såkaldte svenske træhuse er skudt op og hvor sort glaserede tegltage nu også ”pryder” ydmyge landhuse.  Byggerier og tage der, i vore øjne, ikke er tilpasset det udpegede kulturmiljø område. Det er derfor meget vigtigt at såvel formålsbestemmelserne og lokalplanens bestemmelser ikke giver mulighed for utilpassede nybyggerier eller utilpassede ændringer på bevaringsværdige bygninger. 

Vi er af den opfattelse af solceller ikke bør tilladels på tage eller facader i kulturmiljøområder, med mindre at der er tale om nybyggeri og at de i nybyggeriet er fuldt integrerede enten i taget eller facaden. Desværre er der også i Ugledige flere eksempler på en uheldig opsætning af solceller.

Vi foreslår derfor at i §8.1 slettes 8 m2, således at solceller udelukkende tillades på jorden. 

§8.1 får derfor følgende ordlyd:

- Ikke bygningsintegrerede solceller/solfangere skal placeres på selvstændigt stativ på jorden. Solceller/solfangere skal være anti refleksbehandlede og ikke give anledning til reflekterende gener i nabobeboelse.


I tillæg til ovenstående støtter Bevaringsforeningen de kommentarer og forslag til ændringer af den bevarende lokalplan som er fremsendt af Anders Heding og Vibe Krogager.

Anders Heding og Vibe Kroager, citat:
 
”Intentionen med den Bevarende Lokalplan (DBL) er at sikre de særlige bevaringsmæssigt vigtige karakteristika for landsbyen Roneklint med omgivelser.

Landsbyen som sådan er interessant, da den stadig i sin struktur i store træk repræsenterer mange danske landsbyer før udskiftningen i 1700-tallet. Den er en såkaldt “fortelandsby” med et stort grønt område mellem landsbyens huse, den såkaldte forte.

Før udskiftningen var forten i Roneklint for det meste omgivet af firelængede gårde bygget i bindingsværk. Siden udskiftningen er fire gårde tilbage, og på matriklerne af de gårde som blev flyttet ud i det omgivende landskab er der bygget mindre ejendomme uden jordtilligender af betydning.

Når man færdes i landsbyen, er det netop forten som giver den dens særlige karakter, hvorimod de tilbageværende bygninger ikke udmærker sig i forhold til bygninger i mange andre landsbyer.

De fire tilbageværende gamle og bevaringsværdige gårdanlæg plus et nyere bevaringsværdigt gårdanlæg, Skippergården, er alle karakteriseret ved, at de er af et betydeligt omfang, og at de er placeret ganske tilbagetrukket på deres matrikler. Dette gælder også de øvrige, men mindre ejendomme med undtagelse af et nyere byggerier, et sommerhus, Roneklintvej 36.

Alle gårdene plus ejendommen Roneklintvej 38 er foruden deres tilbagetrukne placering på matriklerne også karakteriseret ved ganske lange længer. Helt generelt kan det konstateres (se vedhæftede luftfotos), at de alle har længer på mellem 26 og 29 meter, når Skippergården, Roneklintvej 42 undtages. Denne har længer der er over 30 meter i længden.

Det er klart, at intentionen med DBL er at sikre, at denne bystruktur kan vedblive at bestå i kraft af de bestemmelser som er foreslået. Der tænkes her på, at det i henhold til planen ikke skal være muligt at opdele de eksisterende matrikler (§.4.1). Forten søges også bevaret igennem en bevarelse af landsbygaden i dens nuværende forløb og med dens brede græsrabatter (§5.1 og 3). Det samme gælder ønsket om at bevare de eksisterende bevaringsværdige bygninger i så høj grad som muligt igennem bestemmelsen angående deres fremtoning (§6.2).

I betragtning af dette generelle forbud mod udstykning (§4.1) i Delområde 1 forekommer det ejendommeligt, at der i selvsamme paragraf samt den efterfølgende (§4.2) gives tilladelse til en særskilt udstykning mellem Roneklintvej 13 og 15. Udstykningen omfatter et område som i tidens løb har fungeret som afvandingsområde for landsbyens huse mod sydøst og syd. Denne udstykning anbefales derfor taget ud af lokalplanen.

Et andet væsentligt formål med lokalplanen har været at lovliggøre hotelvirksomheden Roneklint Resort. Dette har imidlertid i store træk intet med byens fremtidige struktur eller udseende at gøre, men er blot et sent forsøg på at minimere skaderne af et, set i forhold til landsbyens størrelse og lukkede struktur, omfattende erhvervsmæssigt fait accompli.

Landsbyen er lille og netop karakteriseret ved ikke at være en gennemkørselsby. Den består af enfamiliehuse omkring en lille privatvej, for enden af hvilken man vil acceptere en hotelvirksomhed, der netop har trafik af kunder som baggrund, og som også vil arrangere udendørsarrangementer som ikke kan finde sted uden gener for landsbyens øvrige beboere. Hvad sidstnævnte angår har Roneklint Resort sidste sommer indkøbt to store udendørsscener fra Århus Festivalen og placeret dem på terrassen ud mod Noret (se vedhæftede foto af scenerne). Som sommerbeboere på den modsatte side af Noret kan vi kun sige, at lydniveauet fra et sådan arrangement har meget lidt at gøre med det, man ville forvente i et fredet område, hvor mange netop søger hen for at nyde stilheden.

Godkendelsesforløbet har været urimeligt langt og krævet store menneskelige og økonomiske ressourcer fra såvel Vordingborg Kommune og beboerne i Roneklint og omegn. Det er nu oplyst, at Roneklint Resort nu har trukket sin ansøgning om Hotel- og Restaurationsvirksomhed tilbage da lokalplanforslaget ikke synes at leve op til ejerens forventninger og at ejer derfor agter at fortsætte sin virksomhed som tidligere, nemlig som kursusvirksomhed og vandrehjem, med de tilladelser som ejeren mener at have opnået til dette.
Vi stiller os derfor uforstående overfor at man i forvaltningen betragter tilbagekaldelse af ansøgningen som et høringssvar. Det er det naturligvis ikke, det er en klar og tydelig besked fra ansøgeren og derfor bør hele den del af planen der vedrører lovliggørelsen af Roneklint Resort udgå, således at en kommende ejer stilles lige med alle andre der søger om  etablering af en erhvervsvirksomhed i landsbyen.
Skulle kommunen imidlertid se bort fra de udbredte ønsker om en anden og mere ligeværdig forholden sig til Roneklint Resort bør der i udstrakt grad tages hensyn til dets omfang, især når det kommer til trafik igennem landsbyen og parkeringsforhold omkring stedet.
Ikke bevaringsværdige bygninger og nybyggeri

Når det kommer til “Ikke bevaringsværdige bygninger og nybyggeri”, er de foreslåede bestemmelser mindre konsekvente og mindre velbegrundede set i forhold til det der karakteriserer de bevaringsværdige bygninger. Det bestemmes således, at nybyggeri skal have visse dimensioner. Længde ikke over 25 meter, bredde ikke over 8 meter og højde ikke over 8 meter og en taghældning på mellem 45o og 50o. Disse bestemmelser synes ikke at være gennemtænkte, når den øvrige bevaringsværdige bebyggelse tages i betragtning, men repræsenterer sikkert de kompromisser, man har måttet indgå i ønsket om så vidt muligt at reproducere karaktertrækkene ved den ældre bebyggelse, og de krav som tidens byggelovgivning stiller til størrelsen på døre, isoleringstykkelser, loftshøjder, redningsåbninger, m.m. i nybyggeri.

Hvis man betragter de enkelte bestemmelser om dimensionering hver for sig, er der følgende at sige:

Angående længde: Som allerede nævnt består flere ejendomme helt eller delvis af længer som er mere end 25 meter lange. Det drejer sig om følgende: Strandgården, Roneklintvej  32, længen ud mod Batterivej er ca. 28 meter, Østergård, Roneklintvej 15, hvis hovedbygning og mindst to længer også er tæt på 28 meter, Roneklintvej 38 ligeså, og sidst, men ikke mindst, om man så må sige, Skippergården, Roneklintvej 42, som har længer i størrelsesordenen 30 meter eller derover (se vedhæftede luftfotos).

Angående bredde: Her er accepten af moderne byggelovgivning tydelig, idet ingen af landsbyens bevaringsværdige huse har bredder på 8 meter med undtagelse af den relativt nye hovedbygning på Strandgården, Roneklintvej 32 og den i halvfjerdserne opførte Skippergården, Roneklintvej 42.

Angående taghældning: Flere af landsbyens huse har en taghældning over 50o. Det drejer sig om Roneklintvej 30 (som nu skal nedrives) hvor hældningen er 52o, Roneklintvej 19 med den samme hældning, og Roneklintvej 21 med en hældning på 54o. Mange stråtækte ejendomme har traditionelt en sådan hældning, ofte fordi facader skulle gennembrydes af porte over hvilke der ville blive en mindre hældning, hvilket kunne give problemer med stråtækte tage. Det samme gjorde og gør sig gældende hvor et stråtag er udstyret med karnapper. Et godt eksempel er præstegården i landsbyen Hammer (se vedhæftede fotos).

Angående højde: Her bliver dilemmaet mellem de ældre huse og eventuelt nybyggeri og gældende byggelovgivning tydeligt, idet en bredde på 8 meter og en facadehøjde på maksimalt 3 meter (hvilket vil være ganske normalt når minimum påbudt indvendig loftshøjde på 2,3 meter kombineres med et moderne tags isoleringstykkelse) og en taghældning på 50o vil resultere i en højde på lidt over 8 meter. Det er ganske indlysende at husbredde, kiphøjde og taghældning er forbundne størrelser: øger man bredden, vil husets højde forøges med samme taghældning. Der foreligger derfor et valg om hvilken størrelse i denne sammenhæng man vil give køb på, når man tillader en større bredde på nybyggeri. Skal taghældningen være mindre, eller skal højden være større? Man har valgt at priotere en reduceret højde over taghældningen med tvivlsomme æstetiske konsekvenser, idet proportionen mellem facadehøjde og taghøjde ændres til noget mindre elegant og mindre traditionelt i forhold til det som kan opnås ved en større taghældning (jeg vil igen henvise til Hammer Præstegård).

I dette generelle forsøg på at fastholde karakteristiske træk i forbindelse med nybyggeri er der også indført en æstetisk bestemmelse om skorstenpibers udseende (§7.10). Jeg synes det er fint, at man understreger, at et nybyggeri skal have en muret skorsten, hvilket nu om dage ikke er en selvfølge, i og med at man sandsynligvis vil installere en alternativ opvarmningsform i et nybyggeri. Så dette krav må jo helt og aldeles dreje sig om æstetik, hvilket derfor står som noget væsentligt  for udarbejdelsen af bestemmelserne også i andre sammenhænge. Men at gå til den yderlighed at stille krav om at skorstenspiben får den klassiske udformning man finder på tækkede huse, synes måske at være ekstremt, når man trods alt tillader forskellige former for tagbeklædning og ikke decideret påbyder at nybyggeri skal bygges i fortidens stil. En sådan skorsten kunne komme til at tage sig ganske malplaceret ud.


På baggrund af disse overvejelser vil vi foreslå følgende ændringer til lokalplanens bestemmelser:

§3.3: Udgår

§4.1: Der kan ikke udstykkes til ny selvstændig boligbebyggelse.

§4.2: Udgår.

§5.4: Udgår

§5.5: Udgår

I og med at der lægges stor vægt på, at også nybyggeri bliver opført som længehuse med høj rejsning, foreslås følgende ændringer til paragrafferne 7.4 og 7.5; ændringer som bl.a. vil øge sikkerheden for at der ikke bygges mindre typehuse eller sommerhuse i landsbyen.

§7.4: Bygninger må ikke opføres med mere end én etage med udnyttelig tagetage, og skal udformes som længehuse med maks. højde på 8,5 meter, maks. husdybde på 8 meter og indenfor Delområde 1 med en passende længde i forhold til matriklen, dog med en minimums længde på 15 meter.

Dette forslag til ændring baserer sig på at alle ældre huse med undtagelse af et, nemlig Fyrpasserhuset, indenfor Delområde 1 er længere end 15 meter (se vedhæftede luftfoto med angivelse af ejendomslængder) og at de fleste af landsbyens matrikler er meget smalle, og derved lægger en naturlig grænse for et eventuelt nybyggeri. Et hus på 15 meters længde vil derfor maksimalt være på 120m2  - ikke et urimeligt stort hus.

§7.5: Tage skal udformes som heltag med symmetrisk saddeltage og en taghældning på mellem 45o og 55o. Tage skal dækkes med tagbelægning i mørkegrå og sorte nuancer, strå eller røde vingetegl. Tage skal fremstå matte (glanstal 0-15 (mat/helmat)). I delområde 1 skal tagryggen ligge parallelt med vejen.

§7.10: Ny bebyggelse skal etableres med muret og hvidkalket eller hvidmalet skorstenspibe. Er ejendommen stråtækt skal skorstenspiben udføres med traditionel sokkel og krone. Skorstenen skal placeres midt på rygningen og med en afstand på mindst 3 meter fra gavlen.

§9.2: Beplantning af hække og hegn skal så vidt muligt ske med egnstypisk beplantning, så som Alm. Hyld, …………….

§9.5: Udgår
§9.6: Udgår

§9.7: Udgår


§11.1: Udgår

§11.2: Udgår

§12.1: Uanset lokalplanens bestemmelser forudsætter byggeri og ændret anvendelse af arealer inden for områder omfattet af fredningen fra 1963 fredningsnævnets godkendelse (resten af paragraffen udgår).

 


Med venlig hilsen


Karen Margrethe Olsen
Formand for Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn.
karenmargrethe@dbmail.dk
23110984/55992614

 

 

 

Stavreby, Jungshoved Præstegård

august 2012

Præstegården i Stavreby

 

 

 

 

 

 

Præstø, den 8. januar 2013.

 

 

Vordingborg kommune.

Planafdelingen

4760 Vordingborg.

 

 

Vi har læst forslag til lokalplan L04.07.01 – Hotel og kursted på præstegården i Stavreby og har følgende forslag og indsigelser:

 

Der er følgende overordnede forhold som er vigtige at gøre sig klart: for det første, befinder ejendommen sig i en landsby, der er udpeget til kulturmiljøområde; for det andet har alle ejendommes bygninger en høj bevaringsværdi(SAVE 4). Disse to forhold skal klart afspejles i lokalplanens formål. Med henvisning til kommuneplantillæg nr.10 om bevaringsværdige bygninger, tilføjes lokalplanen derfor følgende:

 

Lokalplanens formål(§1.1) er: ”at sikre, at bygningerne fortsat kan registreres i en SAVE kategori 4 eller at bygningernes SAVE-værdi højnes.”

 

I det nuværende lokalplanforslag er der en påfaldende mangel på regulering af kviste og tagvinduer i stuehuset og i driftslængerne. Det kan blive opfattet som om der er frit slag, med mindre at det bliver anført, at der er tale om ubrudte tagflader på bygningerne.

 

For så vidt angår den østlige driftslænge(§5.5) er der fastsat et minimum antal kviste(4), her bør der fastlægges et maksimum i stedet.

 

For så vidt angår stuehuset og alle driftslænger, skal der fastsættes et maksimum antal, bredde og højde på kviste og ovenlysvinduer.  Det er vigtigt, at bestemmelserne også kommer til at gælde for stuehuset, som på nuværende tidspunkt har nogle dominerende og utilpassede kviste således, at deres proportioner på længere sigt, kan blive tilpasset den smukke bygning.

 

I Søren Vadstrups bog ”Huse med sjæl” findes følgende citat: ”Kviste er et af de mest følsomme arkitektoniske elementer på et hus. En voldsom og dominerende kvist, eller flere, er i stand til at ødelægge et i øvrigt pænt og nydeligt hus. Og for mange store tagvinduer i et tegltag kan dette få et meget uskønt og klodset udseende. Forskellen på gode og dårlige kviste og tagvinduer handler om proportioner, materiale-sammenstød, tyngde og lethed samt balance. Der er mange eksempler på at man kan etablere nye kviste i et ældre hus på en vellykket måde, men kun ved at følge disse tre rettesnore:

 

1)      Kvistvinduet må ikke være bredere end husets øvrige oprindelige vinduer i facaden og kun være 2/3 af højden. 

 

2)     Der må højest være 20 cm mellem kvistvinduets karm og hjørnet på flunkerne.

 

3)     Kvistene skal anbringes balanceret på taget, det vil sige ikke for tæt på gavlen, ikke ensidigt i den ene ende af taget og ikke dybt inde i tagfladen”.

 

I lokalplan nr. 64 for landsbyen Stavreby er følgende bestemmelser i § 8.3: Vinduer i tagflader skal placeres som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede bredde ikke må overstige 1/3 af tagfladens længde.

 

Bevaringsforeningen foreslår, at ovenstående bestemmelse (§8.3 i lokalplan 64) kommer til at gælde for såvel stuehus som driftslængerne og at ovenstående tre anbefalinger tilføjes denne bestemmelse. Med hensyn til ovenlysvinduer, skal det gælde, at de ikke må udføres større end tre tagsten, hverken i højden eller i bredden.

 

Det skal fremgå klart at bestemmelserne i § 5.8 til og med § 5.12 gælder for såvel stuehus som alle driftslænger. Som det er anført i det nuværende lokalplanforslag, kan det læses som om bestemmelserne for f.eks. solcellepaneler, -fangere og balkon kun gælder for den nordlige driftslænge. Det skal naturligvis gælde for alle bygninger på matriklen.

 

Med disse tilføjelser til lokalplanforslaget håber vi, at såvel kulturmiljøet i Stavreby, som de enkelte bygningers bevaringsværdier, kan bevares, og højnes, i de tilfælde, hvor der er sket utilpassede ændringer. På denne måde kan Stavreby Præstegårds særlige historie og bygningernes arkitektur skabe større interesse og flere gæster.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Karen Margrethe Olsen

Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn.

 

 

 

 

 

 

Udsigt ad Kittenstræde mod Præstø fjord

25. juni 2012

Udsigt ad Kittenstræde mod Præstø fjord

 

 

 

 

Præstø den 21. juni 2012

 Kulturarvsscreening for Præstø midtby del 1 og del 2

Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn vil indledningsvis benytte lejligheden til at rose Phillippine Birckner for det fine arbejde hun har præsteret. Teksten kombineret med de mange flotte billeder gør materialet meget indbydende. Det vidner om en smuk købstad, med mange kvaliteter.

Bevaringsforeningen har følgende kommentarer og tilføjelser til kulturarvsscreeningen:

 Bevaringsforeningen ønsker at værne om det karakteristiske købstadsmiljø og de smukke bygninger. Det er vigtigt at helheden i hele bymidten bevares. Det betyder at der skal værnes om den enkelte bygning såvel som bygningsdetalje i hele bymidten.

 Afsnittet om Bevaringsværdige bygninger (del 1) tilføjes følgende:

 Kommunerne har i den hidtidige praksis ladet de bygninger der har fået bevaringsværdi 1-4 været dem der skal passes særligt på og udpeget dem som bevaringsværdige.

 Dette er værd at bemærke at der alene på Adelgade ligger 30 bygninger med en høj

bevaringsværdi(SAVE1-4).

 Sårbarhedsanalysen (del 2) tilføjes følgende:

 byens torve og pladser:

 1.     Brænderitorvet:

Byggeriet ud til Brænderitorvet vidner desværre om dårlig tilpasset arkitektur. Det smukke gamle pakhus mod åen er særlig sårbart. Særlig er placeringen der vidner om, at Tubæk å også har haft betydning for handlen og købmændene i Præstø.

Blå og grønne rum:

 2.     Sårbarhed i forhold til bebyggelse gælder også for godslandskabet omkring Nysø.

 3.     Det grønne bælte langs Jernbanevej og Havnevej:

Er sårbart over for byggeri. Ved byggeri på dette område er det vigtigt at bevarer udsigt til fjorden i mellem bygningerne.

 4.      Området ud for Dambæks have.

Ud for Dambæks have ligger broerne med en relativ stor afstand. Det giver området en hel speciel atmosfære af fredfyldt karakter, det er særligt sårbart overfor etablering af flere broer eller andet byggeri.

Dette er vores forslag til tilføjelser, vi håber at de kan komme i betragtning.

Med venlig hilsen

 Karen Margrethe Olsen

Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bevaringsforeningen i Vordingborg

Bevaringsforeningen for Præstø og omegn

Bygnings- og landskabskultur Møn

 

 

Til Vordingborg Kommune

Plansekretariatet

Valdemarsgade 43

4760 Vordingborg

 

post@vordingborg.dk

 

 

 

Ændringsforslag og kommentarer til forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 ’Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune’

 

Jeg skal hermed, på vegne af de tre bevaringsforeninger i Vordingborg Kommune, fremsætte de nedenstående kommentarer og ændringsforslag til forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 - Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune.

Allerførst vil vi dog godt sige TAK til Vordingborg Kommune for at have udarbejdet dette Kommuneplantillæg. Det er – sammen med kommuneplanens udpegning af kulturmiljøer overalt i kommunen – en opfyldelse af et mangeårigt ønske fra bevaringsforeningernes side. Kommuneplantillægget åbner mulighed for et mere systematisk og konsekvent arbejde med den bevaringsværdige bygningsmasse, og for en bedre sikring af de store bevaringsværdier, som en del af kommunens bygninger og bymiljøer rummer.

Ændringsforslag til Kommuneplantillægget

Vi har følgende konkrete ændringsforslag til kommuneplantillæggets tekst og retningslinier:

 

I afsnittet ’Mål’  foreslås de to første afsnit ændret til:

·        ’Vordingborg kommune vil værne om de bevaringsværdige bygninger i kommunen med høj bevaringsværdi fra 1-4 efter SAVE-metoden.

Den bevaringsværdige bygningsmasse søges højnet igennem klare retningslinjer, information og dialog med ejere og håndværkere’.

 

I afsnittet ’Redegørelse’, slutningen af 1. afsnit, tilføjes:

·        og handel’.

 

I afsnittet ’Retningslinjer’ foreslås følgende ændringer:

 

Retningslinje 8 foreslås flyttet op som Retningslinje 2, da den indeholder den eneste deciderede retsvirkning af kommuneplantillægget.

 

Nuværende retningslinje 3 fastholdes på denne plads, da den angiver den generelt foretrukne fremgangsmåde ved andre ændringsønsker end nedrivning. Den ændres til følgende ordlyd:

·        Gennemgribende renovering og andre ændringer af bevaringsværdige bygninger kan skade bevaringsværdier, både ved den enkelte bygning selv og i den bymæssige sammenhæng, som denne indgår i. Alle byggesager for bygninger med SAVE-værdi 1-4 vurderes af administrationen ud fra dette hensyn. Administrationens primære værktøj til at undgå truende skader på bevaringsværdierne, er at hjælpe og påvirke ejerne gennem information og dialog. Ved renovering af bygninger med høj bevaringsværdi henvises til stilblade, udarbejdet af Bygningskultur 2015 for bygninger i landzone. 

 

Nuværende retningslinje 2 foreslås placeret som nr. 4, med følgende ordlyd:

·        Bygninger med høj bevaringsværdi bør administreres restriktivt, idet kommunen kan overveje at nedlægge et §14-forbud mod et påtænkt byggearbejde og derefter udarbejde en lokalplan, der forebygger skader på bevaringsværdierne. Denne mulighed bør dog kun anvendes, når det skønnes, at særligt store bevaringsværdier står på spil. Der kan være tale om trusler mod bevaringsværdier både ved den enkelte bygning selv og i den bymæssige sammenhæng, denne indgår i.

 

·        I nuværende retningslinje 4 skrives bevaringsforeningernes navne korrekt (som i dette indlægs hoved).

 

Det foreslås endelig at tilføje en retningslinje med følgende ordlyd:

·        Ved offentlig støtte fra Bygningsforbedringsudvalg m.v. stilles der krav om, at støtte fortrinsvis gives til bevaringsværdige bygninger, og at støttede ombygnings- og renoveringsarbejder udføres uden at bevaringsværdierne lider skade. Hensigten hermed er, at kommunalbestyrelsen skal kunne sikre, at bevaringsværdierne opretholdes eller øges i forbindelse med, at der ydes støtte.

Øvrige kommentarer:

Bevaringsforeningerne har de følgende øvrige kommentarer til kommuneplantillægget:

 

·        Vi opfordrer kommunen til at sikre muligheder for en seriøs administrativ opfølgning af kommuneplantillægget, bl.a. ved at udarbejde en mere detailleret intern instruks i, hvordan der administrativt kan arbejdes med udførelse af kommuneplantillæggets bestemmelser – f. eks. i forb. m. byggesager og lokalplanudarbejdelse.

 

·        Vi opfordrer kommunen til at gennemføre en informationskampagne overfor ejere af bevaringsværdige huse i forb. m. kommuneplantillæggets vedtagelse. Kampagnen skal bestå af dels annoncering på kommunens sider i Sydsjællands Tidende, dels et brev til alle ejere af huse med SAVE-værdi 1-4, hvor de informeres om, at de er ejere af et bevaringsværdigt hus, der nu er optaget i kommuneplanen, og hvad det betyder for dem: At de skal være opmærksomme på at fastholde de kvaliteter, der gør deres hus bevaringsværdigt, at de bør undgå at ændre disse kvaliteter ved evt. ombygninger, at de kan få hjælp og vejledning på kommunen og (til dels) i bevaringsforeningerne – men også, at kommunen har mulighed for at gennemtrumfe beskyttelse af bevaringsværdier, som skønnes truet.

 

·        Vi opfordrer kommunen til at sikre ressourcer til en tilfredsstillende vejledning til ejere af bevaringsværdige huse. Bevaringsforeningerne stiller sig gerne til rådighed som sparringspartnere for ejere af bevaringsværdige huse, der måtte ønske det - uden at vi dog kan påtage os hverken et formelt medansvar for kommunens vejledningspligt (vores indsats er afhængig af de til enhver tid til rådighed stående ressourcer i den enkelte forening) eller et rådgiveransvar.

 

Vi skal endelig meddele, at bevaringsforeningerne har besluttet at søge midler til at udarbejde en vejledning om bygningsfarver. Vi indbyder kommunen til samarbejde om dette.

 

 

Med venlig hilsen,

på bevaringsforeningernes vegne

 

 

Erik Büchert